Efter at have gjennemgaaet sine læreaar begynder disse
ubemidlede forretningsmænd en kommissionsforretning med
en andens (en ældre Bergenfarers) penge eller varer, idet
der dannes et slags kommanditselskab ener stille selskab
mellem dem. I dette indskyder kapitalisten penge, gesellen
sit arbeide. Udbyttet deles. Senere forekommer ogsaa andre
selskabsformer, med gjensidigt kapitalindskud og gjensidigt
arbeide, den ene i Bergen, den anden i Lübeck eller begge
i Bergen. Dette kaldes efter 1450 masschoppie eller maschup.
Selskabsformuen er i disse tilfælde altid begrænset. Det
aabne handelsselskab, hvor deltagerne hefter med hele sin
formue, forekommer næsten alene mellem medarvinger. Disse
selskabsformer og navnlig de første var vel kjendt hos vore
fædre før hanseaternes tid, og regler om dem findes i Kongespeilet,
i Bjarkøretten og i Magnus Lagabøters bylov.
I sine testamenter har Bergenfarerne sat sig sit smukkeste mindesmærke. Jeg tror neppe, at de bergenske kirker, klostre, og navnlig Bergens spedalsk- og fattighospitaler har havt større eller sikrere støtte af nogen end af disse kontormænd. Penge, øl, mel, skotøi m. m. testamenteres dem i ikke ringe mængde. Enkelte eftergiver i testamentet ogsaa sine norske debitorer deres gjeld. Der aabenbarer sig i disse testamenter et hjertelag og en omtanke for andre og specielt for de ulykkelige, som bør opføres paa Bergenfarernes kreditside, naar historiens endelige dom engang over dem skal fældes.
Var da under hansevældet ingen handel og skibsfart forbeholdt landets egne børn? Jo, indlands- og skatlands- og Nordlandshandelen. Den sidste var den vigtigste; og ogsaa til dens historie leverer Bruns et bidrag (s. LXVII–LXX). De indfødte næringsdrivende, som drev denne handel og fragtfart mellem Bergen og Nordland, kaldte hanseaterne »Norderfahrer«, Bergensernes »Nordfarer«. Thi Nordfar er ikke, som efter nutidens sprogbrug, en »nordlænding«, men en, som seiler og handler paa Nordland. Disse »Norderfahrer« er handelsmænd og adskilles af hanseaterne fra »bønderne« (die bunden eller buren), som leverer smør og andre landboprodukter. Nordfarerne er Vest- og Nordlandets kystbefolkning, kanske allerede i middelalderen fra selve
