Reaktionen fortsattes under formynderregjeringen 1320–32.
Men den 9de september 1343 indsatte Magnus Eriksson
de fremmede i deres rettigheder efter privilegiet af 1294,
og de fremmedes indførselstold reduceredes til et skippund
malt eller mel af hvert skib, og udførselstolden afskaffedes
helt. Dette privilegium udvirkedes af en ellers ukjendt mand,
ved navn Gotfred Sack, hvis lig laa begravet i Nonneseter
kloster, og endnu i 1469 var hans minde levende ved Kontoret,
som dette aar fornyede vaabenet og stenen paa hans
grav[1].
I de følgende aar falder egentlig Kontorets organisation i Bergen, hvis oldermænd første gang nævnes i 1358. Men Haakon Magnussen VI var lidet velvillig stemt mod de fremmede kjøbmænd, og da han i 1368 sluttede sig til Danmark, erklærede Hansaen Norge krig, og kjøbmændene blev hjemkaldt. Aaret efter sluttedes en vaabenstilstand, og i fredstraktaten af 14de august 1376 blev Hansestædernes ældre privilegier stadfæstet og nærmere begrænset i retterboden af 29de januar 1377. Dermed havde de opnaaet den retsstilling, som de siden hævdede lige til det 16de aarhundrede. Dette er Hansaens storhedstid.
Til en rigtig forestilling om handelens eller vareomsætningens omfang trænger vi statistik, og denne hviler atter almindelig paa toldrullerne. For Norges vedkommende er ingen saadanne bevarede fra Middelalderen; men derimod er der bevaret enkelte udenlandske toldruller, der kaster lys ogsaa over den norske handel. Professor Alexander Bugge har givet os endel statistiske data om handelen mellem Norge og England 1303–7, hvis hovedsummer er stillet sammen i min Udsigt over den norske rets historie II, 113. Bruns meddeler en ganske fyldig statistik over ind- og udførsel mellem Bergen og Lübeck fra 1369–70, 1378–79, 1381, 1383–85 og 1398–1400. For de 3 sidste aar er opgaverne saa ufuldstændige, at de her lades ude af betragtning. Jeg skal her gjengive hovedsummerne for ind- og udførsel mellem Lübeck og Bergen:
- ↑ Bruns s. 348.
