kun fra den strengt retslige Side og inddrager ikke engang
saadanne Grænsegebeter som Mynt, Maal og Vægt under sin
Behandling. Taranger taler derimod f. Ex. ligesaameget
om selve Handelen, søfarten og Haandværket som om den
disse Næringer vedkommende Næringsret. Om Mynt-, Maal-
og Vægtforholdene giver han i denne Forbindelse en meget
god Oversigt.
En anden Grund til Tarangers Fremstillings noget større Omfang er hans meget fyldige Literaturhenvisninger samt hans ganske talrige og udførlige Citater af de benyttede Kildeskrifter.
Den nære Forbindelse, hvori Forfatteren efter det anførte sætter Retsudviklingen med navnlig den økonomiske Side af Samfundsudviklingen, bidrager sit til at give hans Fremstilling en Friskhed og Realitet, som virker tiltalende og animerende paa Læseren og vil sikre Skriftet Interesse ogsaa udenfor de Studerendes og Fagmændenes Kredse.
Til nogen Kritik i Enkelthederne af de af Forfatteren hævdede Anskuelser anser nærværende Anmelder sig udenfor meget begrænsede omraader ikke kompetent.
Bredo Morgenstierne.
Friedrich Bruns, Die Lübecker Bergenfahrer und ihre Chronistik. (Hansische Geschichtsquellen. Neue Folge. Band II). Berlin, Pass & Garleb, 19OO. CXXXVIII + 465 s. 8vo.
Dette udmærkede kildeskrift bør blive kjendt ogsaa udenfor fagmændenes kreds. Forfatterens hovedopgave er en udgave af »Quellen zur Geschichte der Lübecker Bergenfahrer«. Disse kilder har han ordnet i to hoveddele, nemlig: 1. Urkundliche Quellen, som omfatter: Die Testamente der Lübecker Bergenfahrer 1307–1529, Urkunden zur Geschichte des Lübeck-Bergenschen Handels, Nachrichten zur Geschichte der Bergenfahrerschüttinge zu Lübeck 1361–1806, Nachrichten zur Geschichte der kirchlichen Stiftungen der Bergenfahrer 1401–1529. – 2. Die Chronistik der Lübecker Bergenfahrer omfatter: Die Chronik Christians von Geren 1350–1486,
