Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/378

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

stilling af den statsretlige Historie i første Del af H. Matzens »Forelæsninger over den danske Retshistorie« (1893), der fører Udviklingen frem til 1660. Dog ogsaa for Norges Vedkommende er vor viden paa dette Omraade efter Udgivelsen af Aschehougs og Keysers nævnte Værker bleven beriget med en Række tildels meget betydningsfulde monografiske Arbeider f. Ex. af v. Amira, Maurer, Lehmann, Pappenheim, E. Hertzberg, Y. Nielsen, Alexander Bugge og Forfatteren af det foreliggende Skrift, foruden de Bidrag, der kan hentes fra vore øvrige Historikeres Arbeider, fra Professor Matzens nævnte Arbeide og fra tyske Retshistorikeres Skrifter, og da vel kanske først og fremst fra Brunners »Deutsche Rechtsgeschichte«.

Professor Taranger har imidlertid ingenlunde ladet sig nøie med at øse af disse literære Kilder. Han har i stor Udstrækning søgt tilbage til Lovene, Diplomatariet, Sagaerne og andre Kildeskrifter for ved direkte Kildestudium at gjøre sig op en selvstændig Mening om foreliggende dunkle Spørgsmaal. Derfor har hans Arbeide en Interesse langt ud over dets Betydning som Led i den akademiske Undervisning.

Sammenlignet med hans Forgjængere har Tarangers Fremstilling et Omfang, som ved første Øiekast overrasker. Paa 173 Sider behandler Aschehoug Norges og Danmarks statsretlige Udvikling til 1397, og paa 195 Sider behandler Matzen den danske Statsrets Udvikling lige til 1660. Derimod anvender Taranger alene til den norske statsretlige Udvikling i Perioden indtil 1319 337 Sider, der omtrent svarer til 220 af Aschehougs og 200 af Matzens. Hovedgrunden til denne Forskjel er det bredere Grundlag, hvorpaa Taranger arbeider, idet han medtager ikke blot alt, hvad man kan kalde Næringsretten, men ogsaa meget væsentlige Dele af Samfundets økonomiske Udvikling. Navnlig er denne Forskjel meget fremtrædende, naar man sammenligner det foreliggende Skrift med Aschehougs, der overensstemmende med sin Titel i alt overveiende Grad beskjæftiger sig med den egentlige Statsforfatning, om end ogsaa Dele af Forvaltningsretten medtages. Hos Taranger er det væsentlig kun Paragraferne 10–13, omfattende vel 100 Sider, som beskjæftiger sig med disse Emner. Men selv i Sammenligning med Matzen betegner »Statsretten« hos Taranger et langt mere omfattende Begreb. Matzen behandler saaledes Næringslivet