Magnus Herlingi filius totum regnum obtinuit. Insurrexit ergo in eum Sivardus frater Haconis; et habito inter eos prælio, Sivardus frater Haconis interfectus est, et Magnus coronatus est et inunetus in regem, secundo anno regni sui et quinto[1] anno ætatis suæ; ante cuius consecrationem non legitur aliquem alium fuisse in regno Norwegiæ in regem consecratum: anno scilicet quarto papatus Alexandri papæ tertii, magistro Stephano de Urbe Veteri misso illuc legato“.
Af de tre her forekommende Aarsangivelser stemmer de to vel overens. Pave Alexander III’s 4de Regjeringsaar rækker nemlig fra September 1162 til September 1163, og Kong Magnus’s 2det Aar bar Benediets norske (thrønderske?) Hjemmelsmand øiensynlig regnet at begynde Forsommeren 1163, idet han Forsommeren 1162 ved at fælde Haakon Hærdebred „totum regnum obtinuit“ og derfor ogsaa umiddelbart efter Slaget blev udraabt til Konge paa Ørething[2].
Sammenholder man disse to Angivelser, skulde Magnus’s Kroning altsaa ifølge Benedict af Peterborough have fundet Sted mellem Forsommeren og September 1163.
- ↑ Roger af Hoveden skriver »quinto decimo«.
- ↑ Muligheden af, at Beretteren bart regnet Magnus’s 1ste Regjeringsaar fra hans Udraabelse i Bergen tidlig paa Vaaren 1161 lige før magten til Danmark og altsaa hans 2det Aar fra Vaaren 1162 til Vaaren 1163, er udelukket. Dels vilde nemlig Kroningen isaafald efter Benedicts Opgave maatte henlægges til Sommeren 1162, hvilket under enhver Omstændighed er umuligt, og dels vilde, saaledes regnet, Pave Alexanders 4de og Kong Magnus’s 2det Aar ingen sommer faa tilfælles; men, som siden skal vises, foregik Magnus’s Kroning netop ud paa Sommeren.
