Enebak Præstegjæld, som var tillagt Akershus Biskop. Aars var saaledes her faktisk Sognepræst i dette store Kald, men havde, som han selv oplyser i sit Brev, at betale en Afgift derfor til Biskop F. J. Bech.
I 1814 havde denne, som det videre fortælles i Brevet, opfordret Aars til at melde sig som Ansøger til det ledige Hemnes og Mo Præstekald i Ranen. I den Anledning var det da, Aars udbad sig nærmere Oplysninger fra sine nordlandske Venner. Sandsynligvis har han ikke meldt sig til Embedet, der ogsaa blev besat hurtigere, end han synes at have ventet. Dette skede nemlig allerede den 20de Oktober 1814, da det regjerende Statsraad[1] udnævnte den tidligere residerende Kapellan i samme Kald, Iver Anker Heltzen til Sognepræst. Aars forblev endnu tre Aar i sin tidligere Stilling i Enebak, som Biskopens Vikar dersteds, og blev i 1817 udnævnt til Sognepræst i Hadsel i Vesteraalen. Han levede i denne Stilling indtil 1821, da han, som da var Stortingsmand for Nordlands Amt, forflyttedes til det store Lier sognekald ved Drammen, hvor han forblev til sin Død. I sine senere Aar fra 1827 var han ogsaa Hofprædikant. Den i Brevet omtalte Jacobine var hans ældste Datter (f. 1803, d. 1820).
Om J. Aars’s vita kan for øvrigt henvises til Andr. Erlandsen, Efterretninger om Geistligheden i Tromsø Stift (1857), S. 201 flg. og W. Lassen, Norske Stamtavler (1868), I, S. 29, i den der indtagne Stamtavle over Familien Aars. I Budstikken (I, 1817) har han leveret Efterretninger om Enebak Præstegjæld.
Brevet er skrevet til Proprietær Isaach Dass, der siden 1796 gjennem en lang Aarrække var Eier af Gaarden Lurø, med det dertil knyttede Handelssted. Med denne, saavelsom med den anden i Brevet omtalte Nordlænding, Proprietær og Handelsmand Jentoft i Selsøvik, har Aars siden sin første Embedstid i Nordland bevaret sine venskabelige Forbindelser. Han sees at have følt sig hjemme i disse Forhold, fra hvilke han bevarede gode Minder. Det var ogsaa i en Tid, da de nordlandske Handelssteder havde adskillig Velmagt. Det kunde været af megen Interesse at have bevaret mere af denne Brevveksling, for at kunne faa et nærmere Indblik i
- ↑ Statsraadets Forhandlingsprotokol for 1814, S. 144.
