nemlig i 1486 indskreven som Student i Rostock og betegnes i Matrikelen som „de Hammaria“[1]. I det følgende Aar finde vi ham ved Greifswalds Universitet[2].
Om hans Familieforhold vides blot, at han havde en Søster, der var gift i Medelpad i Sverige med en Peder Kempe. Den gamle Hamars Beskrivelse siger, at Karl var af Adel („Riddermandsmand“), hvilket maa staa ved sit Værd. Skibykrøniken siger dog ogsaa, at han var „ædel baade af Byrd og af Dyd“.
Efter Studieopholdet i Udlandet møde vi Karl som Kannik i Hamar allerede 1492[3]. I 1497 er han derhos ogsaa „Kirkeherre“ eller Sognepræst paa Thoten[4], og i 1500 sees han at være Biskop Hermans Official[5].
Som saadan var han den fornemste blandt Kannikerne, og efter Hermans Død valgte hans Colleger ham til Biskop 1504 eller 1505. Vi erfare, at han i Juni 1505 var tilstede i Kalmar, hvor der skulde have været holdt et Møde af alle tre Rigers Raad. Kong Hans fremmødte ogsaa med Raader fra Danmark og Norge, men de Svenske udebleve. Da man havde ventet paa dem i fjorten Dage, fældede man, som bekjendt, en Dom, hvorved Sveriges Rige tilkjendtes Kong Hans, og de frafaldne Herrer erklæredes for Majestætsforbrydere o. s. v. Fra norsk Side deltoge i denne Dom Erkebiskop Gaute, Karl, „udvalgt
Biskop af Hamar“, samt af verdslige Raader Hr. Nils
- ↑ Matrikler over nordiske Studerende ved fremmede Universiteter ved L. Daae, S. 62.
- ↑ Kirkehist. Samll. 4 R. VI. 364. Samtidig indskreves her ogsaa en anden Hamarenser, Thomas, der siden blev Kannik i Hamars Kapitel.
- ↑ D. N. V. 958.
- ↑ D. N. II. 995. Et Phantasibillede af ham, vistnok fra syttende Aarhundrede, hænger derfor i Hofs Kirke.
- ↑ D. N. II. 1012.
