BISKOP KARL II AF HAMAR.
AF
DR. LUDVIG DAAE.
Den Mand, om hvem der skal fortælles paa de følgende
Blade, regjerede ganske kort i sit Stift, og om hans geistlige
Virksomhed vides Intet. Men paa Grund af sin
ulykkelige Skjebne indtager han en meget bemærket Plads
i Christiern II’s Historie og var i sin Tid en i alle tre
nordiske Riger omtalt Mand. Hans Historie, der endog
har fundet Veien til Lærebøgerne, var et characteristisk
Billede fra Romerkirkens Forfaldstid. Imidlertid er den
endnu ikke ret indgaaende fremstillet, og en Oprensning
af dens Kilder, hvilken jeg her har forsøgt at give, er
derfor ikke unødvendig.
Den bekjendte lutherske Biskop Jens Nilssøn af Oslo og Hamar kalder ham Karl Iverssøn Jempt[1], og Arild Huitfeldt betegner ham ligeledes i sin Bispekrønike Jempta. Han har altsaa hørt hjemme i Jemteland. Men Allens Formodning, at han, da dette Landskab tilhørte Upsala Erkebispedømme, skulde have faaet en svensk geistlig Opdragelse og have studeret ved Upsala Universitet[2], er uden Tvivl urigtig. I ethvert Fald maa han nemlig
som ganske ung være kommen til Hamar. Han blev
