Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf/306

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

han usædvanlig grammatisk Indsigt i det franske, tydske og engelske Sprog, og heldige Undervisningsgaver forenede med megen Flid.“ Rektor E. Boye erklærede 19de Juli 1810, at Mourly i den Tid, han bar undervist ved Skolen, „baade har viist en bedre Conduite i at behandle Disciplene, end hans Formand viste; bruger en mere passende Underviisningsmaade og har endnu ingen Underviisningstime forsømt“. Man ser overalt, at den Ros, Mourly faar i disse Attester, er tarvelig nok, uagtet Udtrykkene kan falde nok saa stærke. Man har ikke let for at finde nogen Lærer-Dygtighed ud af dem alle. Eforatet erklærede (1ste Aug. 1810): „Efter den Kundskab, Ephoratet kan have om Hr. Mourlys Duelighed og Flid, og paa Grund af det fordeelagtige Vidnesbyrd, som Rectoren har meddelt ham, paaligger det os at yttre den Formeening, at bemeldte Skole vilde vorde vel tjent med at beholde Hr. Mourly som fast Lærer.“ – Mourly blev nu udnævnt til Adjunkt 6te Novbr. 1810, dog kun med en Gage af 300 Rdlr., fordi hans Timer ved Skolen var færre end de andre Adjunkters. 1811 søgte han at faa samme Løn som disse, men dette kan neppe være bevilget, da intet herom er at finde i Universitetsdirektionens Protokol, og sagens Akter er forsvundne.

Mourly gav sig ikke, men indsendte 1ste Sept. 1812 Ansøgning til Universitetsdirektionen om at „forundes Bestalling som Lector i de levende Sprog ved Trondhjems Cathedralskole og det militære eller Officier-Institutet“. Ansøgningen var ledsaget af Attest fra O. F. Paasche, Sekretær ved Videnskabsselskabet, der gik ud paa, at Mourly fra 1ste Oktbr. 1809 til 31te Mai 1811 havde undervist i Realskolen og „med Nidkjærhed beobagtet sine Pligter“. Rektor Boye bevidnede, at hans „Flid i at undervise Skolens Disciple har været umis-