fremsat af den nu afdøde, i sin Tid meget virksomme, amerikanske Forfatter, Dr. W. J. Hoffmann[1]. Han anfører dog ikke noget om de Grunde, hvorpia han bygger den. Teorien støtter unegtelig Hertzbergs Formodning.
Indianerne er i Almindelighed en Rase, som elsker Spil og Leg, og som driver saadanne med ren Lidenskab, der aldrig synes at kunne finde sin Tilfredsstillelse. Spillene griber ind i deres Tilværelse, hvad bl. a. finder sit Udtryk i den Maade, hvorpaa de blandes op i deres religiøse Begreber og bliver en Indledning til deres Kultus, ja, paa sin Maade en væsentlig Del af denne.
Dr. Hoffmann lagde i Slutningen af 80-Aarene og i Begyndelsen af det følgende Tiaar adskilligt Arbeide paa Undersøgelser over flere af de nordlige Indianerstammers religiøse Forestillinger, og han har fornemmelig beskrevet de store Kultusforeninger, som de forekom hos Ojibwa’erne og hos Menomini-Indianerne. Hos de første kaldes disse Selskaber Midēwiwin, hos de sidste Mitäwit, hvilke Ord han oversætter med Grand medicine society. Selskaberne bestaar af Medicinmænd eller Shamaner, Mænd som Kvinder, tildels af unge Gutter og Piger.
Iblandt deres Ceremonier møder man nu ogsaa det samme Spil, Laerosse. Det synes, efter Dr. Hoffmanns Oplysninger at være mest udviklet og mest benyttet af Menomini-Stammen, der hører hjemme i Wisconsin, mindre derimod af Ojibwa’erne, der har sit Hjem i Minnesota, paa Grænsen af Dominion of Canada, ved den saakaldte Lake of the woods, hvor deres Hovedstyrke er samlet. I mindre Dele er de ogsaa i forskjellige reservations spredt
- ↑ Jeg henviser herom til Hoffmanns store Monografi over The Menomini Indians (fornemmelig S. 130 og 244), der er trykt i Fourteenth annual report of the Bureau of Ethnology, 1892–1893 (Washington, 1896).
