kommende kunde være havnet paa hine lidet kjendte Kyster langt i Sydvest.“
Længere frem heder det atter: „Hvad man imidlertid end vil tænke om den enkelte Reise og om de mange ulige Skjæbner, som under en saadan kan have rammet det enkelte Skibsmandskab, synes dog saa meget uden Overdrivelse at kunne siges, at sandsynligheden af, at en eller flere Nordboere nu og da i Løbet af det 10de til det 14de Aarhundrede kan have undgaaet Skibbruddets Farer og have fundet en mere eller mindre sikret optagelse i de nordostlige Indianerstammer, i og for sig ikke er forsvindende ringe.“
Som det vil sees, er dette Meninger, der saare vel passer sammen med, hvad jeg i de foregaaende Afsnit har udviklet angaaende sandsynligheden eller Muligheden af flere og talrigere Vinlandsfærder end de, om hvilke der i Kilderne meddeles sikre Oplysninger. Fra mit Standpunkt er der overhovedet ingen principiel Indvending at gjøre mod, hvad Hertzberg i denne Sammenhæng har fremlagt.
Han omtaler Spillet kun som canadisk. Men det er langt mere udbredt, maaske til Stillehavets Kyster.
Men om det end har et meget videre Omraade, end han har forudsat, saa skal det dog oprindelig være kommet fra det egentlige Canada. Efter de nyere amerikanske Ethnografers Mening skal det netop have sit Hjem mellem de østlige Algonquinstammer, og da muligens endog i selve St. Lawrenceflodens Dalføre. Fra Algonquinstammerne bragtes saa dette Spil sydover til Huron-Irokeserne og videre til andre med dem sproglig beslægtede Stammer, som Tscherokeserne. Atter andre Algonquinstammer førte samme Spil mod Vest, hvor det fandt Indgang hos mange Stammer. Dette er en Teori, som er
