for Vinlændingernes indianske Herkomst. Men det er dette, som ikke slaar til.
I en Afhandling, der er trykt i Begyndelsen af 1904, har den franske Forsker, E. Beauvois[1], ment at kunne godtgjøre, at ialfald Navnet Uvæge var eskimoisk. Han henviste til det i vore Dage paa Grønland forekommende Ord: uvek, der betyder gift Mand. Intet kunde jo synes naturligere, end at den unge Skræling havde hørt sin Fader omtale med denne Betegnelse, og at han bagefter selv anvendte den om ham. I mit Foredrag i Stuttgart troede jeg uden Betænkelighed at kunne slutte mig til den af Beauvois fremsatte Formodning og gik ud fra, at dette Ord eller Navn maatte indeholde Bevis for de to Skrælingers eskimoiske Herkomst. Imidlertid gjorde under Kongressen Professor Dr. Franz Boas mig opmærksom paa, at dette alligevel ikke kunde være saa ligetil, efter den almindelige eskimoiske Talebrug, og at det Argument, som Beauvois mente at have fundet i Ligheden mellem Formerne uvæge og uvek, vanskelig lod sig opretholde.
Men til samme Tid havde den danske Videnskabsmand Dr. William Thalbitzer gjort de samme Spørgsmaal til Gjenstand for en nærmere Undersøgelse. Hans fortjenstfulde Arbeide over The Eskimo language, hvoraf vedkommende Ark allerede var trykt, forinden Kongressen blev af holdt, er efter denne udkommet om Høsten 1904. Han har, ligesom jeg, holdt sig til Beretningen om Skrælingernes húðkeipar, hvorom han siger: „Dette Punkt er altfor karakteristisk til at bero paa en Tilfældighed eller paa en Misforstaaelse.“ Dr. Thalbitzer har tillige anført
- ↑ Journal des Américanistes de Paris, 1904, No. 2.
