Bugge antager, at Indskriften stammer fra Tiden
mellem 1010 og 1050.
Hønen ligger paa Ringerike, i Norderhov Hovedsogn, tæt ved Kirken og tæt op til den gamle middelalderske Storgaard Þornberg, nu Tanberg. Hvis Indskriften er rigtig læst og rigtig tydet, maa stenen være reist til Minde om en ung Mand, der havde deltaget i en Færd over Atlanterhavet, og paa denne med Skibet var bleven forslaaet hen i ukjendte Egne mellem Grønland og Vinland, hvorfra han ikke var vendt tilbage. Denne ukjendte unge Mand maa i Hjemmet have tilhørt en høibyrdig Slægt. Ellers var der visselig ikke bleven reist nogen Sten til hans Minde. Af saadanne Ætter havde Ringe- rike flere. Efter den Plads, hvor Stenen senest fandtes, ligger det af disse nærmest at tænke paa den Æt, der boede paa Þornberg, og som i Historien kjendes under Navn af Þornbergmændene. Har den før 1050 i sin Midte talt en Vinlandsfarer, da kan deri sees et andet Udslag af den samme æventyrlige Aand, som kom tilsyne hos Ættens sidste mandlige Medlen, Jarlen Hr. Alf Erlingssøn, der døde 1290.
Som vi nu staar, uden den Sten, der bar denne mærkelige Indskrift, henvises vi alene til Gjætninger. Om disse end muligens kan antages at ligge Virkeligheden nær, saa bygger de dog altfor meget paa Fantasier til at kunne indregistreres som historiske Kjendsgjerninger. Vi faar haabe, at endnu ikke ane Muligheder er afstængte for at gjenfinde en Sten, hvortil der knytter sig en saadan Interesse.
Men saafremt der i det ellevte Aarhundredes første Halvdel fra Norge virkelig er udgaaet en Expedition mod Vinland, i hvilken ialfald én fornem ung Mand fra Ringerike har taget Del, og af hvis Deltagere ialfald nogle er
