Saa maa det ogsaa falde helt naturlig, at Erkebiskopen
af Lund indvier en Biskop over Grønland, og
det bliver da ingen Tilfældighed, at denne samme Biskop
foretager en Færd til Vinland, om hvis Øiemed der ikke
vel kan være Tvivl: – det maa have været en Missions-
reise. Men Erik Gnupssøn havde ikke Leifs Lykke
Han vendte aldrig tilbage. Hvis han har naaet frem,
da er dette at beklage Selv den mest kortfattede Annalnotits
derom vilde da havt sin store Interesse.
Forinden jeg gaar videre, vil det endnu være nødvendigt at nævne de Tvivl, som er reist angaaende hans Stilling som Grønlands første Biskop.
Professor Finnur Jónsson har i Registret (S. 516) til Udgaven af Hauksbók (Kjøbenhavn, 1892–1896), hvor Erik (S. 501) nævnes som Grønlands første Biskop, betegnet ham som „foregiven Biskop til Gardar i Grønland“. I Fortalen til samme Udgave betegner han Erik som „den første (og tvivlsomme)“ i Rækken af de gamle Biskoper over Grønland. Gustav Storm har ikke havt saadanne Tvivl, og jeg kan heller ikke slutte mig til disse men opfatter Erik Gnupssøn – alias Erik Upsi – som en historisk Personlighed. Der er Samstemmighed mellem de islandske Annaler[1], Landnámabók[2] og de gamle Biskopslister[3], deriblandt ogsaa en, som er optagen i Hauksbók. Dertil stemmer jo det, som ovenfor er udviklet angaaende hans Reises Sammenhæng med den nye Erkebiskops antagelige Planer, vel overens med den Omtale, der netop ved denne Tid vies ham af de islandske
