Seier og Kirkens statsretlige Nederlag. Verdenshistorisk betragtet danner det norske Hierarkis Kamp for at hævde Erkebiskopens og Landshelgenens Lenshøihed over Kongedømmet et integrerende og jævnførelsesvis tidlig udformet Led i Middelalderens staaende Strid mellem Stat og Kirke. Den afføder i saa Henseende ikke alene fra verdslig Side Kong Sverres Stridsskrift mod Episkopatet, vistnok det mest programatisk tilspidsede Manifest, som den middelalderske Statsopfatning har rettet mod Kirkepolitiken, men ogsaa fra modsat Side Erkebiskop Eysteins kirkehistorisk seet ligesaa mærkelige, lokale Anvendelse og overførelse af de pavelige Overhøihedskrav paa Landets egen Erkebiskop som umiddelbar Repræsentant for dets Nationalhelgen. Det sidste var et hierarkisk Alternativ, hvortil der andetsteds savnes ethvert Sidestykke, og som i Virkeligheden indeholdt et skjult Frafald fra Kuriens egen Politik, hvilket rigtignok, saaledes som Omstændighederne udviklede sig, kun beholdt theoretisk Interesse, men som under andre Forhold ogsaa havde kunnet føre til Sammenstød af meget praktisk Art.
1. Til Side 32. Samtidig med de første Afsnit af
denne Afhandling fremkom i Tidsskriftets 1ste Hefte af nærværende
Bind tillige Prof. Dr. Ludv. Daaes Belysning af
Spørgsmaalet om Kong Sverres kongelige Byrd. Herunder
har den høit ærede Forsker bl. a. fundet Leilighed til at
rette væsentlige Indvendinger mod den (oprindelig af Munch,
men derpaa videre) af G. Storm udformede Mening, at Oversigten
hos Benedict af Peterborough over Norges Historie i
det 12te Aarh. skulde skrive sig fra Erkebiskop Eystein.
Som ovenfor S. 32 sees, har jeg indskrænket mig til at referere
den paa usikre Enkeltheder indgaaende Gjætning, hvori
Storm har iklædt denne sin Opfatning, uden at jeg har ud-
