i Fremtiden viser sig at være. Endnu mindre kan det siges, at Kildernes Udførlighed og Omstændelighed staar i noget Forhold til de enkelte Begivenheders historiske Vægt, og allermindst vilde dette have sin Anvendelse paa Middelalderen, som ved nærværende Anledning.
I ethvert Tilfælde giver de samtidige Beretninger, som er komne til os, ingen Afgjørelse paa det her stillede Spørgsmaal. Hvad de oplyser, er kun, at Kong Olav kom indenfra Christianiafjorden og Svein Jarl langs Agders Kyst, – at Kongen angreb Jarlen i en Havn, der laa nær ved en Øre, – at Kongens Styrke var mindre end Jarlens, men at han alligevel seirede. Ligeledes maa det ansees sikkert, at Slaget stod ved et Sted, kaldet Nesjar, og at vi gjenfinder dette Sted i Mølen. Her træffes da, som sagt, to Havne, en paa hver Side.
Det kommer nu an paa de Omstændigheder, under hvilke Slaget blev udkjæmpet.
Hvis Jarlen har været bestemt paa at levere Slag ved Mølen, – hvis han der har villet udnytte sin Overmagt og selv vælge det bekvemmeste Sted, da taler Sandsynligheden for, at han efter sin Fart over Grenmar har lagt sig foran Helgeroen og der taget Kampen. Dette er en Plads for et af de gamle Søslag i stor Stil. Foran Helgeroen kunde Jarlen udfolde hele sin Flaade, og der var det farligt for en underlegen Angriber at vove sig ind. Udenfor Helgeroen kunde Jarlen have en Slagplads som den i Hafrsfjorden. Han havde der Fordelene paa sin Side, som det da blev hans Sag at udnytte.
Anderledes var det, hvis han paa sin Seilas langs Kysten blot har hastet videre. Da synes det meget naturligt, at han har lagt sig ind i Nevlunghavn, i den mindre Havn lige i Kystlinien, med det snevrere Farvand. Men der savnede han til Gjengjæld Adgang til at udvikle sin Overmagt. Her var det den svagere Part, Kongen, som
