og læse mere udførlige Oplysninger om en Begivenhed, hvis historiske Betydning den Gang – i det 12te, 13de og 14de Aarhundrede – var almindelig anerkjendt.
Saaledes er det ingen Grund til at fæste sig ved det Ræsonnement, P. A. Munch[1] i sin Tid har fremført: »Det heldige Udfald af Slaget ved Nesje sikrede Olaf Herredømmet i Norge. Det betragtes derfor ogsaa af Sagaskriverne som en af de vigtigste Begivenheder i hans Regjering, og som det egentlige Udgangspunkt for denne. Dette er ogsaa Aarsagen, hvorfor saa mange nærmere Omstændigheder ved Slaget ere os bevarede. De fleste af disse synes man dog at have hentet fra et Kvad, kaldet Nesje-Viserne, som Sighvat Skald, der selv var med, digtede kort efter, og hvoraf ikke faa Vers ere opbevarede.« Dette sidste er sandt. Men den Vægt, de senere Aarhundreders Sagaskrivning lagde paa Slaget med dets Udfald, kan ikke forklare mere end, at de gjennem Udmaling har søgt at forhøie den Glans, der skulde omgive denne historisk mærkelige Kamp. Derimod maa det være indlysende, at de aldeles ikke, hvor meget de end vilde udmale Slaget, kunde skaffe frem flere samtidige Kilder, og saa længe vi ikke bevislig har disse, vil der ikke være Grund til at fæste sig ved Udmalingen. Sagaskrivernes Forstaaelse af den skildrede Begivenheds historiske Rækkevidde har ikke kunnet give dem bedre Kilder. Der ligger mindst halvandet Aarhundrede mellem de ældste af dem og Slaget ved Nesjar. For dette har de, efter al Sandsynlighed, ikke raadet over flere Kilder end de, vi har, nemlig Nesja-Viserne og dem alene. P. A. Munchs Ytringer er følgelig ikke grundede. Det er ingenlunde altid saa, at en for lange Tider afgjørende historisk Begivenhed i Øieblikket forstaaes og opfattes som det, den
- ↑ Det norske Folks Historie, I, 2, S. 534.
