laa paa den østlige Side af Grenmar. Her var der en Havn, og i denne fandt Angrebet Sted.
Noget Gaardnavn Nesjar, der i Tidens Løb vilde gaa over til Nese, Nesja, findes imidlertid ikke paa Brunlaneset. Men der kan være andre Stedsnavne, som har denne Form, og saadanne lader sig virkelig paavise. Der er et enkelt Nes, som har baaret dette Navn, og nu træffer det sig netop saaledes, at dets Beliggenhed stemmer vel overens med, hvad Forfatterne af de kortfattede ældste Sagaer har ment at kunne betegne som Slagstedet.
Under en Diskussion om Nesjars Beliggenhed, der i 1906 har været ført, væsentlig i den lokale Presse i Larvik, er dette yngre Stedsnavn bragt frem, under Henvisning til nogle historiske Kilder, som ellers ikke har været paaagtede, men som ligefuldt har sit Værd. Lokalkjendte Forfattere har der tillige leveret Indlæg, som vil faa sin Betydning for en Udredning af det her omhandlede Spørgsmaal[1]. Disse Kilder er de gamle Søkarter og Søbøger, fornemmelig de hollandske. I dem begge har Texten været saa temmelig konstant; det ene Kart har laant fra det andet, og de norske Stedsnavne har saa vandret fra de hollandske Karter til de franske og tyske, ligesom Tilfældet har været med Søbøgernes eller Kursbøgernes Text. Disse sidste svarer til, hvad man nu paa Engelsk benævner Naval directories, og kan indeholde ganske specialiserede Beskrivelser – i dette Tilfælde over den Kurs,
- ↑ Blandt disse Indlæg kan fornemmelig nævnes Doktor Arnt Augestad, Om Søslaget ved Nesjar, i Jarlsberg og Larviks Amtstidende, 14de, 21de Juli og 29de August for 1906, og Opsatser af Samlagsbestyrer Th. Wurschmidt i samme Blad 1ste og 22de September 1906. Dertil kommer en Diskussion i Aftenposten, 15de, 16de og 19de Juli 1906 mellem Adjunkt K. Bugge og Forfatteren.
