af en ældre middelaldersk Form Nesjar. Der vil vistnok endnu kunne paavises adskillige andre Stedsnavne, som svarer til disse. Men hvad her allerede er anført, kan være tilstrækkeligt. Der kan af dette neppe udledes nogen anden Slutning end den, at Navneformen Nesjar over en større Del af Norge udelukkende findes anvendt om en enkelt, snevert afgrænset Lokalitet, derimod ikke om et Distrikt. Saaledes er det ikke sandsynligt, at Navnet ogsaa skulde været anvendt af Nordmænd paa samme Maade, som det forekommer i de yngre Kongesagaer. Det Nesjar, hvor Slaget stod i 1016, kan derfor efter al Rimelighed ikke være en Betegnelse for alt, hvad vi nu indbefatter under Brunlanesets to Sogne, Berg og Tanum, men maa alene opfattes som en mere begrænset Lokalitet. Det er, hvad Theodricus monachus siger: paa et Sted, som kaldes Nesjar, og paa samme Maade maa de øvrige Prosaforfattere, der først skrev om denne Begivenhed, antages at have fortolket Kvadenes Beretning. For dem, som for os, var denne den eneste, samtidige Kilde. Kvadene siger tillige, at der paa eller ved det saakaldte Nesjar var en Havn, og at Kampen forefaldt i denne.
Udtrykket lyder: í hǫfn. Her kan der tænkes den Mulighed, at dette Ord skulde være et Stedsnavn, og i dette Tilfælde skulde det gaa an at anse det identisk med det Navn: Hamna, der nu anvendes om Nevlunghavn. Hvis dette kunde tænkes som tilfredsstillende Forklaring, var dermed alle Vanskeligheder løste. Men saadant maa dog visselig ansees meget tvivlsomt, skjønt det ikke helt kan afvises. Muligheden er der, men dog saa ringe, at det maa være nok at nævne den.
Saaledes faar vi ikke andet at holde os til end det, at Slaget har staaet østenfor Agder, og at der ved Aar 1160 er angivet et bestemt Sted ved Navn Nesjar, der
