en Frugt af vedkommende Forfatters historiske Læsning. Han har kjendt Slaget i 1016 og har troet, at Nesjar ikke var en enkelt Lokalitet, men et helt Strøg, – kanske, som af P. A. Munch forudsat, en længere Kyststrækning.
Ved denne Opfatning har da ogsaa de senere Historikere ment at maatte blive staaende. Men derimod tror jeg; der med Føie vil kunne gjøres adskillige Indvendinger, og at det hele ikke har været grundet.
Benævnelsen Nesjar som Landskabsnavn er alene kjendt i Kongesagaerne. Derimod træffes den ikke i de Kilder, som her maa være de afgjørende. I Diplomatariet, i Biskop Eysteins Jordebog og i Udgaven af de gamle Regnskaber og Jordebøger vil man forgjæves søge efter et Punkt, der angives at ligge paa Nesjar. Havde der ved dette Navn i Almindelighed været ment en større Strækning, – havde det skullet betegne et helt Landskab, kan det ikke vel tænkes, at det ikke skulde have forekommet paa et eller andet Sted i disse Kilder. Den skarpe Divergens, som her træffes mellem Kongesagaer, skrevne af Islændinger paa den ene Side, og Diplomer og Jordebøger paa den anden, stammende fra selve de paagjældende Egne og nedskrevne af der hjemmehørende Nordmænd, maa forekomme afgjørende for de førstes Værd som topografisk Hjemmel. I ethvert Fald maa det ansees umuligt, at Nesjar ogsaa skulde have omfattet Tjølling (Skiringssal) og Sandeherred. Den islandske Sagaskriver har for det første overseet, at han ved en saadan Konjektur har ladet det lidet udprægede Stedsnavn Nesjar helt overdække et saa betydningsfuldt Landskabsnavn, som Skíringssalr ialfald engang maa have været, og dermed villet forklare, hvor Gaarden Pinsle skulde ligge.
Men saa er det et andet Spørgsmaal, om dog ikke den islandske Sprogbrug i dette Tilfælde skulde være grundet, naar Nesjar anvendtes som Benævnelse for det,
