skrevet, og neppe gjort sig nærmere Rede for, hvad dermed mentes. I den yngste islandske Historieskrivning har man saa taget Nesjar, ikke for et enkelt Stedsnavn paa en Halvø, et Nes eller en Gaard, men kun gaaet ud fra, at derved forstodes det hele Strøg mellem Langesunds- og Larviksfjorden, eller de nuværende Sogne, Berg og Tanum af Brunlanes, der jo laa østenfor Agder og Grenmar.
Naar derfor Nesjar gjentagne Gange nævnes i de yngre Kongesagaer, da er det enten aldeles givet, at dette er Meningen dermed, – eller ialfald høist sandsynligt, at sa er Tilfældet. I et Tilfælde har disse Sagaers Forfattere endog givet Nesjar en videre Udstrækning, idet de ogsaa har henlagt Strøget mellem Tønsbergfjorden og Larviksfjorden dertil. Det er i den bekjendte Fortælling om Odin, der gjæstede Smeden paa Pinsle, underveis paa sin Færd til Sverige for at være med ved Lena (1209). Der siges ogsaa denne Gaard at ligge á Nesjum.
Antagelig er det denne Fortælling (Haakons, Guthorms og Inges Saga}}, Kap. 20), der har givet Anledning til, at en Række Forfattere, fra P. A. Munch til Finnur Jónsson, har ment at kunne definere Nesjar, som indbefattende den hele Strækning fra Langesundsfjorden til Tønsbergfjorden. Men hvis der kan reises Tvivl med Hensyn til den Betydning, der af Islændingerne er givet Nesjar, som Betegnelse for de paa »Neset« liggende tvende Sogne, Berg og Tanum, saa maa denne Tvivl blive saa meget stærkere og saa meget mere berettiget, naar ogsaa det store Strøg østenfor Larviksfjorden skal drages med ind under Nesjar. Pinsle ligger nemlig i Sandeherred, og derfor er det neppe andet end en Konjektur af en islandsk Forfatter, som ikke har havt nærmere Kjendskab til Norges Topografi, naar han vil fortælle, at denne Gaard laa paa Nesjar. I denne Forbindelse synes det at være den naturligste Forklaring, at der her foreligger
