Der fandtes faa klostre i Norge i middelalderen, og disses historie er saa lidet kjendt, at alle nye bidrag til vor klosterhistorie tør have sin interesse. Blandt de pavebreve, som jeg vaaren 1906 har afskrevet i Rom, er der ogsaa et, som omhandler et kloster, hvis tilværelse historikerne hidtil har betvivlet, nemlig Munkeby kloster i Levanger sogn i Nordre Trondhjems amt. Kirkeruinerne er nylig undersøgte af arkitekt Ryjord, som vil redegjøre derfor i Aarsberetning for 1906 af Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring. Lange siger i sit fortjenstfulde verk »De norske klostres historie« (2. udg., s. 254 f.):
»Et sagn beretter, at der paa gaarden Munkeby i Levanger sogn har været et kloster, hvilket Schøning (i sin haandskrevne reise) antager rimeligt, og Klüwer[1] for aldeles vist. Kraft derimod antager dette med rette for lidet sandsynligt. Det er nemlig vist, at de derværende miner, hvoraf Klüwer har givet tegning, er levninger ikke af en klosterkirke, men af en sognekirke, der nedlagdes ved den saakaldte reformats af 1589, og følgelig siden har staaet til nedfalds, og til et klosters tilværelse her findes ingen spor. Stedsnavnet Múnkabú betyder ligefrem: munkenes avlsgaard. Tuterøens jordebog viser, at gaarden Munkeby i Skogn samt den nærliggende gaard Munkerød-
- ↑ Norske Mindesmærker, s. 63.
