ligeledes havt Aare midt i Gulvet, en Indgangsdør paa nordre Smalside, altsaa vendende lige imod hines Indgange og i søndre Ende en mindre Afdeling, ligesom i den østre af de først omtalte. Ogsaa ved denne findes Levninger af Dyreben, men i meget mindre Mængde og mere opløste end ved de øvrige Hytter, hvorfor den maaske er ældst. Omkring denne Tomt er der fem Fastringer. Saaledes kalder Bønderne de Steder, hvor et fældet Dyr nedlægges mellem store Stene, for at gjemmes sikkert for Rovdyr, indtil det kan tages bort igjen.«
Efter denne Beskrivelse skulde Hytterne have stor Lighed med de nuværende Sæl eller kanske endnu hellere med Lægrene. Om deres Alder vovede Nicolaysen ikke nærmere at udtale sig: »Saa meget er dog vist, at Hytterne ei kan være saa gamle som fra Urfolkets Tid.« I samme Retning fandt han, at de i Hytterne og i de derværende Bendynger fundne Gjenstande maatte pege.
Da Stedet laa fjernt fra Sætrene, og Nicolaysen maatte vende tilbage til dem inden Natten, havde han kun knap Tid til at grave ved Hytterne. Men i omtrent en Time kom der dog adskilligt frem, først, for at følge Nicolaysens Fremstilling:
»et Ben, som var knust eller kløvet for at tage Marven ud, om ved Hjælp af Jernredskab, kunde ikke sees. Det næste var et Stykke Renshorn, som aldeles tydelig var afskaaret eller hugget med et skarpt Jernredskab. Saa kom et Stykke Klæbersten af en Potte eller et Kar, dernæst et Knivskaft af Renshorn, en liden firkantet smedet Jernstang (uden Tvivl den Del af en Kniv, som stikkes ind i Skaftet), en rund Skive af Klæbersten, noget over 3ʺ i Gjennemsnit, med et Hul i Kanten (tydelig mok Synkesten til Line eller Garn), og endelig 2 smaa »Baaderør« (Klinknagler).« Dette blev medtaget til Uni-
