til lignende i Finmarken, og om Hus- og Telttomterne saavelsom om nogle i eller ved disse fundne, tildels meget mærkelige, Oldsager, hvortil jeg skal føie nogle Folkesagn samt lingvistiske Bemærkninger, og en Liste over norske Stedsnavne, der sandsynligvis er af lappisk Oprindelse, m. m., alt for at bevise, at finske eller lappiske Folk i Oldtiden har levet og havt Tilhold paa Høifjeldene i Bergens Stift.« Denne første, foreløbige Meddelelse var kun bestemt til at henlede Opmærksomheden paa, hvad der var fundet, »paa det at Videnskabsmænd og andre, som enten selv kommer til at befare Høifjeldene i Norge, eller har Bekjendtskab til Jægere eller Fjeldbønder, som oftere har Leilighed dertil, kan henvende deres Opmærksomhed paa, om der ikke paa flere Høifjelde i Bergens Stift eller paa andre Høifjelde i Norge, især ved Fjeldvandene, skulde findes lignende Benhouge og Hus- eller Telttomter.« Hvad han paa den Maade kunde faa af »deslige Minder om lappiske Folks Tilhold paa vore Fjelde«, vilde han med Taknemmelighed benytte og offentliggjøre i den Afhandling, som han vilde udgive.
Denne har imidlertid aldrig seet Dagens Lys. Men de af Koren indsamlede Gjenstande blev indlemmet i Bergens Museum. De er der katalogiserede
»No. 1233–35. En Jernring, en Hvæssesten, spaltede Rensdyrben og tilskaarne Stykker af Rensdyrhorn f: ved en Stenhytte paa Sydsiden af Finsevatn, 4000 Fod over Havet paa Fjeldet mellem Hardanger og Telemarken.«
For Hornenes og Benenes Vedkommende er desuden skrevet paa en egen Seddel:
»Prøver af Rensdyrben og Horn optagne af store halvhule (?) dannede og med Græstorv belagte Houge paa Fjeldet imellem Hardanger og Thelemarken.«
