oc vardehusze færdig gjøris[1]. Ombudsmand skal lade bønderne tilsige vædvarder færdig at gjøre paa steder, de aff gammel tid verit haffuer. De bønder, som bor i den fjerding næst hosz vædvarder, skulle varder oc vardehusze[2] bygge met tag paa oc fire dørre paa huert husz ..... Ombudsmand skal steffne thing oc tilsige bønderne at holde vagt. Tre frelse oc fuldmyndige, indenlands føde mend, der øyenen, ørren oc fødder ere helbrede paa, skal holde vagt oc vere paa varden, naar de tilsiges ..... Middagstider skal mand paa varden gange oc sidde der til anden middag oc icke afgange, uden den ene ganger den andens erinde. Soffue de mend, paa varden vagt holde,: skulle oc brende vædvarden sønden eller nordenforre, da haffue de forbrut deris boeslod .....
Konningens ombudsmand skal tilskicke skjellige mend, som hver dag skal randsage vagten oc bestille, ut altingest dermed gaar ret til ......«
Uagtet denne Balk allerede ved sin Udgivelse var antikveret, saa har dog dens Bestemmelser anvendte efter Tidsforholdene havt sin særlige Betydning som nødvendig Forsvarsforanstaltning under Oprettelsen og Udviklingen af den norske nationale Hær og sammes Organisationer ned igjennem Tiderne.
I Chefen for Akershusiske Infanteriregiment, General major Georg Reichweins Kopibog for 1646–1657[3] anfører denne i en Forestilling til Statholderen Gregers Krabbe
- ↑ Magnus Lagabøters Lovs: »Da skal man skaffe Vite-Vagt (vita vörðr)« er i Kr. IV.s Lov overalt gjengivet med det urigtige Vedvarder, hvilken Misforstaaelse har bragt Urede i hele Kapitlet og givet disse Signaler et urigtigt Navn. Se Anm. i Keyser og Munchs Udgave af Norges gamle Love indtil 1387. I, S. 102.
- ↑ M. L. Vardhus d. e. Vagthus.
- ↑ Meddelelser fra det norske Rigsarkiv. II.
