jordegods endte med et afgjort fiasko. Da 1660 kom, fik enevoldskongerne lidet bry med adelen paa Vestfold. Bøndernes seige modstand mod at give slip paa sin jord sammen med de vaagnende byborgere havde alt undergravet dens magtstilling.
Endnu i 1650 har adelen eiendomsret til 13 % (vel 200 skpd. t.) af jorden i Tønsberg len. Men det gik fort. nedover. Strøgodset maa pantsættes eller sælges, tilslut ogsaa hovedgaardene. Inden 1600-tallet er slut, tilhører alle hovedgaarder byborgere eller bønder. Paa Fossnes f. eks. sidder aar 1700 bonden Hans Wogn som eier, gift med en datterdatter af Preben von Ahnen!
Kirkegodset udgjorde 1650 omkring 18 % af lenets
jord, altsaa vel 1⁄6 (omkr. 300 skpd. tunge). Hovedparten
tilhører prestebol og kirker inden lenet, en del fremmede
prestebol og kirker og en del Oslo hospital, kanonikater
i Oslo, latinskoler osv.
Som omtalt under krongodset, havde kirkegodset været meget betydeligt i dette len i den katolske tid. Det maa have været oppe i 25–30 9, ialfald naar værdien af særrettighederne regnes med.
Men i 1650 er det stygt reduceret – og bliver det i den følgende tid endnu mere.
Byborgerne eiede i 1650 endnu bare 12 % (ca. 200
skpd. tunge) af jorden i dette len. Til borgerstanden er
da ogsaa landsprester, fogder og lignende ombudsmænd
regnet.
Men i modsætning til adelen staar byborgerne i en fremgangstid. De holdt paa at skabe sig en indflydelsesrig økonomisk og social stilling i samfundet.
Endnu i reformationstiden var de norske byers be-
