primitive Stenmonumenter og Hauger af Sten. Ligeledes betyder det oldirske Ord carric Klippe[1].
Med disse Exempler for Øie vil man vanskelig kunne benegte, at Udviklingens Gang har været den, at Sten er det oprindelige og Lund det afledede. Mellemledet har været et Mindesmærke af Sten, en gjennem Stenbygninger afmærket Kultusplads i en Lund eller Skov. Thi at Horgerne hyppig har været anbragte i Lunde, er ikke alene i sig selv naturligt og rimeligt. Det bestyrkes ogsaa ved udtrykkelige Vidnesbyrd.
Finnur Jónssons Bevisførelse for Hypotesen om, at Horgerne hovedsagelig eller udelukkende har været viede til kvindelige Guddomme og været disses Templer, synes mig overbevisende efter hans Kilder. Men disse er ikke tilstrækkelige. Helt andre Fremgangsmaader maa til for at finde den rigtige Løsning. Hvis Valbymonumentet, med sit phalliske Emblem, har været en Helligdom for Frøia og ikke for Frøi, kan det rigtignok godt passe ind i nævnte Teori. Men med Monumentet under Alterhø slaar det neppe. til. Dette Mindesmærke har neppe heller nogensinde havt Antydning af phalliske Emblemer, og paa det Sted, hvor det findes, kan der aldeles ikke være Grund til at tænke paa nogen Helligdom for Guddomme af den Art som de nævnte. Kjærlighedens og Frugtbarhedens Guder kunde dog ikke formodes at have nogen Plads paa det veirhaarde, øde Snau-
- ↑ Herom kan henvises til Etymologisk Ordbog over det norske og det danske Sprog af Hjalmar Falk og Alf Torp, I, (Christiania, 1903) S. 298 flg. Denne Ordbog indeholder vistnok de bedste Oplysninger, som hidtil er givne angaaende Betydningen af Oprindelsen til Ordet hörgr. Undersøgelsen hviler her paa et meget bredere og mere omfattende Grundlag end f. Ex., hvad der findes hos Ivar Aasen, der hidtil har været den lexikalske Hovedkilde for alle Forklaringer eller Forsøg til saadanne af det her omhandlede Ord.
