Gaarden maa altsaa have ligget under de forenede St. Georgs og St. Stefans Hospitaler. Det kan ogsaa være værdt at lægge Mærke til, at Spetalen er Nabogaard til Kleppaaker, der har tilhørt disse.
Men har Gaarden Spetalen allerede før 1398 tilhørt disse tønsbergske Hospitaler, skulde den findes i Gudbrand Rolvssøns Fortegnelse fra 1445; thi jeg er ganske enig med Hr. S. A. Sørensen i, at man i det hele tør stole paa dennes Nøiagtighed. Og naar Gaarden ikke findes der under Navnet Spitalinn, maa den søges der under et andet Navn. Spetalen maa med andre Ord enten være den Gaard i Skiringssal, som i Fortegnelsen heder j Monom, eller den, der er anført som Næsium vestra. Da nu Spetalen ligger noget inde i Landet og har andre Gaarde mellem sig og Sandefjorden, kan den kun være Fortegnelsens j Monom. Jeg skal tilføie, at Spetalen ikke kan have havt noget andet af de af Rygh som »forsvundne« anførte gamle Navne i Tjølling, af den Grund, at man ved, hvor der er blevet af de tilsvarende Gaarde, med Undtagelse af to, Sandakr og en fra ca. 1570 anført Gaard Sogenn. Sandakr kan nu ikke være identisk med Spetalen, fordi begge disse Gaardnavne nævnes samtidig[1], og »Sogenn« heller ikke, da dette Navn ikke kan tænkes at være anvendt ved 1570, naar Spitalinn var blevet et gjængs Navn allerede i 1398 og anføres baade i 1528 og i 1593.
Hr. S. A. Sørensen har ogsaa været opmærksom paa, at man kunde »gjætte paa, at denne Gaard [ɔ: j Monom] er den samme som Spetaalen«[2]. Men uagtet han indrømmer, at Spitalinn »ikke behøver« at være det oprindelige Navn, afviser han den nævnte Mulighed af den
