Anledningen til dette Ords Brug som saadant: »at der skulde have været Hospitaler i Middelalderen paa de Steder hvor Navnet findes, er ikke tænkeligt, men en Mulighed er det vel, at det kunde skrive sig fra, at et Hospital i en af Byerne har eiet Gaarden eller en Part deraf«[1].
Navne som Spitalsskog, Spitalsengen o. lign. synes imidlertid ikke at kunne sigte til andet, end at et Hospital har havt Indtægterne af Stedet, og da er vistnok Ryghs Formodning om Spetalen mere end en Mulighed. Man kunde indvende, at en saadan Gaard skulde ventes kaldet »Spitalsgaarden«; men Spetalen i Raade skrives virkelig ogsaa at Spitalsgardenom ved Siden af i Spitalenom[2]. Gaardnavnet Spitalinn maa altsaa egentlig være en praktisk Forkortelse af det længere Navn.
Hvilket Hospital det er, som har havt Indtægter af Gaarden Spetalen i Tjølling, haves der ingen direkte Oplysning om. Det maa dog sikkert have været enten et Oslo- eller et Tønsberg-Hospital. Af Oslo-Hospitalernes Jordebøger kjendes den for St. Laurentii Hospital (og Kirke)[3]. Da denne viser, at dette Hospital ca. 1400 slet intet Jordegods eiede paa Vestsiden af Kristianiafjorden, er der vel heller ikke nogen større Sandsynlighed for, at de to andre, St. Georgs Hospital og Hovins Hospital, hvis Jordebøger ikke kjendes, har eiet Jordegods i Tjølling, – ialfald giver heller ikke DN. nogen Oplysning om, at Jordegods i Tjølling har tilhørt noget Hospital udenfor Tønsberg. Har imidlertid Spetalen i Tjølling (celler en Part i Gaarden) tilhørt et Hospital i Tønsberg, kan dette ikke have været St. Laurentii Hospital dersteds, da Navnet ikke findes i Fortegnelsen over dette Hospitals Eiendomme[4].
