viser for en gammel Solkultus, der har været knyttet til Alteret ved Alterhø. Men det fortjener dog at nævnes i denne Sammenhæng[1].
Alle Formodninger om den Anvendelse, det gamle Kultusminde har havt i den fjerne Fortid, da det først blev bygget, hviler selvfølgelig paa en løs Grund. Men det er ikke haabløst at fortsætte med Undersøgelsen af, hvad det engang kan have været. Denne Undersøgelse maatte nærmest blive en sammenlignende, og da først og fremst med de af Bendixen beskrevne og omtalte gamle Stenmonumenter ved Horja i Veø. Disse befinder sig jo betydelig lavere, idet de ligger inden Skovregionen. Men de har, som det synes, den meget store Fordel, at de antagelig har bevaret sine oprindelige Former. For deres Vedkommende kan det neppe være tvivlsomt, at de begge to, hver for sig, repræsenterer en Type af den gamle hörgr, saadan som den har forekommet paa afsidesliggende Steder.
Efterat ovenstaaende var nedskrevet, og medens det tildels allerede stod i Sats, har jeg havt Anledning til at besøge et andet gammelt Stenmindesmærke, af en fra de romsdalske ganske afvigende Art, og som derhos findes i en af vore tættest bebyggede Egne. Ogsaa dette Monument maa antagelig henføres til Kultusmindernes Klasse. Jeg medtager det her, endskjønt det ligger meget langt fra Alterhø og Romsdalen. Jeg vil nemlig neppe paa det første kunne finde Tid til at behandle det mere udførlig, paa et bredere Grundlag, men vil dog gjerne allerede nu benytte Leiligheden til at omtale det.
- ↑ Lærer Storaker har i sin Tid samlet flere saadanne Træk. Væsentlig efter dem har Ivar Mortensen, i Danske Studier, 1905, S. 115 flg., omhandlet den norske Soldyrkelse, hvortil Axel Olrik har leveret Kommentarer.
