Jeg er bleven opmærksom paa, at Nesjar ganske vist forekommer i endnu en gammel Kilde, ogsaa der efter mit Skjøn som Betegnelse for et Landskab og ikke som Navn paa en Havn eller lignende. Iblandt de mange Vers i Morkinskinna, som hører til Ivar Ingemundssøns Sigurðarbǫlkr (Digt om Sigurd Slembe), er der et, hvor det heder:
Hellt a Lista
lof þvngr scipom
avrr fyr Agþir
avstan af nesiom[1].
I Udgaven er nesiom opfattet som Appellativ; men det er ganske vist her et Egennavn ligesom Lista og Agþir (alle tre Ord i Haandskriftet skrevne med liden Begyndelsesbogstav). Digtet fortæller om, hvorhen Sigurd styrede, hvor han seilede forbi, og hvor han kom fra; da Lista og Agþir er Landskabsnavne, ligger det nærmest at opfatte Nesiom ligedan. Og da Ivar Ingemundssøn har opholdt sig meget i Norge[2], maa han sikkert nok have vidst, hvad Nesjar var. Ogsaa Sagaens Prosatext tyder paa, at Nesjar ikke var nogen Havn. Sigurd og Magnus Blinde havde om Vinteren opholdt sig i Aalborg i Jylland, men reiste den næste Sommer nordover. Sagaen siger saa: oc toto þa a Lista a vvart um nott, er þeir logþo at landi. Her har taka samme Betydning som taka land, »naa Land, naar man paa en Reise søger ind fra Havet« (Fritzner). Sigurd og Magnus har efter dette fra Aalborg reist nordover op under Norges Kyst, altsaa netop ind under Nesjar, derpaa taget Veien vestover langs Agder og er saa gaaet
