kan ikke have opereret fuldstændig isoleret. Naar Nesjar derfor nævnes i Forbindelse med Skíðan, maa det første have strakt sig opover i Retning mod Skien, – hvor langt mod Nord, kan ikke bestemmes. Ved Østgrænsen af Nesjar har Haakons, Guttorms og Inges Saga en bestemtere Angivelse i den bekjendte Fortælling om Odin, som gjæstede Smeden; Sagaens sidste Kapitel siger, at Smeden boede á Nesjum, og at hans Gaard hed í Píslum[1]. Dette er den nuværende Gaard Pinsle lidt vestlig for Byen Sandefjord, og Sagaen, eller rettere dette Kapitel af Sagaen, tænker sig altsaa, at Nesjar strækker sig temmelig langt mod Nord, omtrent saa langt, som Dagfin maatte reise for at naa op til meginland.
Hermed har jeg anført de Steder af Kongesagaerne, som giver Veiledning til at fastslaa, hvad deres Forfattere har tænkt sig ved Nesjar: det bliver i Retning Vest-Øst Strøget fra Langesundsfjorden til Tønsberg Tønde, i Syd-Nord fra Kysten op til omkring Sandefjord paa Østkanten, paa Vestkanten fra Sydvestspidsen af Brunlanes et Stykke opover, uvist hvor langt. Nesjar er et Navn, som kan sidestilles med Navne som Markir, Dalir, Firðir, Fjalir og maaske Agðir, alle Navn paa et Landskab, som omfatter en Flerhed af en vis Art Lokaliteter. »Nesene« er alle de Nes, som skiller mellem følgende Fjorde: Tønsbergfjorden, Midfjorden, Sandefjorden, Viksfjorden, Larviksfjorden, Langesundsfjorden; der er altsaa nok af dem til at retfærdiggjøre Navnet.
4. Er Kongesagaernes Angivelser om Nesjar korrekte? Der er en Lighed mellem Sagaernes Beretninger om Slaget ved Nesjar og deres Oplysninger om denne Lokalitets Udstrækning: begge Dele bliver fyldigere og fyldigere ned igjennem Tiden. Af den samtidige Kilde, Nesja-
- ↑ Fornm. s. IX S. 55.
