Efter 1670 kaldtes distriktet en tid Brunla amt og
fra omkr. 1690 Larvik grevskab, et navn det bar helt
til 1821.
Ligesom for Tønsberg len (se s. 39 og 60 foran) har jeg udarbeidet to tversnit af jord-fordelingen i Brunla len; det første gjælder tiden omkr. 1650, det andet tiden omkr. 1700. Med hensyn til enkeltheder ved beregningsmaaden kan henvises til de oplysninger, som blev givet i forrige artikel.
Det findes desværre ingen brugbar jordebog over Brunla lens jordegods fra 1650 eller de nærmest omkringliggende aar. Jeg har derfor maattet gaa frem til 1661. I det aar optog den nyudnævnte landkommission en forholdsvis god jordebog over lenet. Da ændringerne i jordfordelingen i tiaaret 1650–60 var meget faa, afspeiler jordebogens opgaver med tilstrækkelig nøiagtighed ogsaa forholdene omkring 1650.
Gjennemsnitssøilen til høire paa vor første planche viser følgende hovedresultater:
| 12 | % | selveiergods, | udgjør tilsammen bygdefolkenes andel af jorden. |
| 10 | % | bondegods, | |
| 16 | % | krongods, | |
| 28 | % | adelsgods, | |
| 20 | % | kirkegods, | |
| 14 | % | byborgergods. |
Anm. Med selveiergods menes jord, som bønderne eier og selv bruger. Med bondegods menes jord, som bønder eier, men de bruger den ikke; de bygsler den bort til andre bønder, enten fordi de har for meget jord, eller fordi det gjælder smaa arvelodder i større gaarde. I denne gruppe finder vi derfor bondekaksernes gods.
