Hopp til innhold

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu/181

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
OM JORDEGODSETS FORDELING I BRUNLA
LEN (DET SENERE LARVIK GREVSKAB)
OMKRING 1650 og 1700.
AF
LORENS BERG.

Bygderne paa det sydlige Vestfold – Brunlanes, Hedrum, Lardal, Tjølling og Sandeherred – dannede i middelalderen Numadals skipreiða. I reformationstiden finder vi Søndre Vestfold som et eget administrationsdistrikt under navn af Brunla len. Det bestod af Brunlanes, Hedrum, Tjølling og Sandeherred samt Tjømø og mesteparten af annekset Kodal. Lardal hørte derimod nu til Tønsberg len. Brunla len bestod af 4 tinglag med navn efter hovedbygderne.

Sit navn maa lenet have faaet efter hovedgaarden Brunla paa Brunlanes, hvor sikkert lensherrerne en tid har resideret. Eidsten i samme bygd synes at have været fogedgaard. Enkelte lensherrer i 1600-tallet boede paa Herre-Unneberg i Sandeherred; de brugte Eidsten som avlsgaard, medens Bugaarden nu var fogedgaard.

Brunla var et meget lidet len, bare halvt saa stort som Vestfolds andet len. Derfor fik lensherrerne gjerne et smaalen ind til, enten Numedal (de øverste bygder i Lagen-dalen) eller Eker.