og Vande. Det vilde føre mig forlangt her nærmere at fortælle derom.
Hvor almindeligt det var, at man drog fra Hardanger over Fjeldet til Kongsberg og andre Steder, har vi mange Vidnesbyrd om. Vi finder, at man leiede sig Heste af Gaardmændene, at hver enkelt Reisende kunde have flere Heste belæssede med Kløv, og at det var ofte store Følger, som drog afsted. Det var mærkeligt, at disse ofte unge Personer, som ikke kunde skrive eller regne som Regel, kunde greie sine Forretninger. Men det gjorde de. Jeg har fundet et oplysende Eksempel derpaa i en Retssag i Eidfjord fra Begyndelsen af det forrige Aarhundrede. Der var kommet falske Pengesedler i Omløb i Hardanger, og der blev holdt Forhør i Sagen. Man fulgte Sedlerne tilbage til en Mand paa Varberg i Eidfjord, og han oplyste, at han havde faaet Sedlerne fra Østlandet. Han havde en Søn, som var omkring 18 Aar, ikke konfirmeret, kunde hverken læse eller skrive end sige regne. Gutten, som havde været til Kongsberg med flere Kjør foruden anden Vare og havde en 6–700 Rgd. med sig i Lommen tilbage, kunde dog for Retten med en beundringsværdig Nøiagtighed gjøre Rede for den hele Sum, lige til Skillinger, hvormeget han havde faaet af den og den osv.
Jeg nævnte, at mange mistede Livet ved Ulykkestilfælde paa Reiserne. Det er underligt, at et ikke meget større Tal omkom. Vi skal nemlig lægge Mærke til, at man først maatte over Veig, dernæst over Kvenno eller Laagen, alt efter som man lagde Veien, foruden over en Række andre Elve, som kunde være farlige nok. Især tidlig paa Sommeren og tildels om Høsten under stærkt Regn var det forbundet med stor Fare at passere Elvene. Hestene havde jo tung Kløv, og saa skulde de desuden bære en voksen Mand. Ofte hængte flere sig paa en
