Alteret. Resultaterne af hans Undersøgelser findes samlede i en Afhandling, Fornlevninger i Nordmøre og Romsdal, der er trykt i Aarsberetning fra Selskabet til norske Fortidsmindesmerkers Bevaring, 1877. I denne Afhandling heder det S. 232 flg. om to gamle Mindesmærker af denne samme Sort, af hvilke det ved Alterhø beskrives sidst:
»Høyem omtaler i sin Beskrivelse af Akerø Præstegjeld forskjellige Stensætninger, som han antager for hedenske Altere; men de er alle Naturens Verk. – – – Derimod findes der paa to Steder i Romsdalen høist eiendommelige Bygninger, som maa være opført af Menneskehaand, og som neppe har noget Sidestykke i vort Land.
Ovenfor Gaarden Bergsviken i Veø Præstegjeld fører et Skar, Breidskaret, mellem Horgen og Skaalfjeldet, og omtrent en halv Mil fra Gaarden, i en med Bjerke tæt bevokset Li, et Stykke oppe paa Horgen, ligger en Stensætning, som Bønderne kalder Alteret. Underlaget dannes af tre tykke firsidede Heller, den ene lagt efter Længden ovenpaa den anden; disse støttes igjen af en Mængde mindre og større Stene. Den underste Helle er mindst, den øverste størst og holder omtr. 1.865 m. i Længde, henved 1 m. i Bredde og ca. 0.30 m. i Tykkelse. Paa dennes bagerste Del ligger igjen tre temmelig store Stene, i en saadan Stilling til hverandre, at de danner Spidserne af en Trekant, og ovenpaa disse atter en stor uregelmæssig kubisk Sten, hvis Sideflader er fra 1 m. til 1.28 m. i Bredde; Høiden er omtrent 87 em. Overfladen er ujævn og indsænket paa Midten. Paa den øverste Helle staar man foran den store Sten, aldeles som foran et Alterbord. Høiden af den hele Stensætning er omtrent 2.25 m.
Intet Sagn knytter sig til den, og dens Bestemmelse er ikke let at forstaa, hvis man ikke vil opfatte den som
