Det vil af denne Beskrivelse straks falde i Øinene,
at det Monument, som her omtales, er af en helt anden
Konstruktion end den, som Schøning beskriver. Det kubiske
Alter er her en høi og forholdsvis smal Pille,
hvortil er fæstet et Bord med en mere moderne Form.
Uvilkaarlig maa der spørges, hvorledes dette kan være
det samme Mindesmærke som det, Schøning har skildret.
Den i Tid (efter Krafts Besøg) næstfølgende Omtale af Alteret findes i Amtmand G. Thesens Beskrivelse af Romsdals Amt (1861), hvor det paa flere Steder i Forbigaaende nævnes. Mest udførlig tales der S. 383 om dets mulige Bestemmelse: »– – maa erindres det paa Fjeldhøiden Alterhøi staaende Alter, som man har villet udlede fra Hedendommen, men som ialfald med ligesaa god Grund kan ansees for et christent Alter, da dets Altertavle, halvanden Mandshøide, vender sin Ryg mod Øst og har sit Alterbord vendt mod Vest«. Thesen kan neppe have været paa Stedet. Ellers vilde han ikke have brugt Udtrykket: paa Fjeldet Alterhøi. Han maa have havt sine Oplysninger fra andre, og da ligger det nærmest at tænke paa, at Sognepræst Kraft ogsaa kan have været hans Hjemmelsmand. I dette Tilfælde kan Thesens Meddelelse nærmest betragtes som et supplerende Tillæg til, hvad der allerede i Forveien var at finde hos Nicolaysen. Ogsaa Thesen har, i den »historiske Indledning«, hvormed han aabnede sin Bog, henledet Opmærksomheden paa Alterets Nærhed ved den Rute, efter hvilken Olav den hellige i 1028 drog paa sin Færd fra Valdalen. Imidlertid er der ikke dermed ydet noget Bidrag til Forstaaelsen af, hvad der har været Øiemedet for Opførelsen af Alteret.
Tyve Aar eller vel saa det, efter Sognepræst Krafts Besøg, reiste nuværende Rektor B. E. Bendixen (1870–1872) omkring i Romsdals Amt, og besøgte da ogsaa
