denske druidesamfund som blev omdannet til kristne munkesamfund. Alt det vi vet om druiderne fra oldtiden synes at vise at de var paavirket av græsk filosofi og selv drev videnskapelige studier, samtidig med at de paa halvt barbariske folks vis gav sig av med magi og troldomskunster.[1] Bertrand fremdrar dog ikke mange beviser for sin hypotese. Men den har likevel adskillig for sig. Jeg kan nævne et eksempel fra de irske nonnesamfund som synes at vise sammenhæng mellem kristendom og hedenskap. Nonnevæsenet i Irland skal være organisert av den hellige Brigit eller Brigida som skal være død omkr. 523. Men i legenden om hende er der en mængde overnaturlige drag. De er enten overført paa hende fra den hedenske gudinde av samme navn, »Brigit the female sage, or woman of wisdom, i. e. Brigit the goddess whom poets adored« som det heter i Cormacs »Glossar« (fra 800-tallet)[2], eller ogsaa er gudinden Brigit i kristen tid gjort om til en kvindelig helgen. Hun blev, fortæller legenden, opfostret i klosteret i Kildare, og dér underholdt nonnerne til minde om hende en evig ild, den saakaldte St. Brigidaild; denne skik som blev misbrukt til megen overtro blev først avskaffet i 1220[3]. Jeg skulde tro at Brigidailden er en gammel hedensk skik og at den mulig fra først av hørte hjemme i et hedensk præstindesamfund som siden blev omdannet til et nonnesamfund.[4] Kristendommen blev i Irland ikke indført ved magtbud, og hedenskapet blev aldrig forfulgt. Derfor vedblev ogsaa hedenskap og kristendom i Irland længere end de fleste andre steder at leve fredelig ved siden av hverandre. Kuno Meyer har trykt »An Old Irish Prayer for Long Life« som mulig er fra 700-tallet.[5] Ved siden av Kristus og den Hellig Aand paakalder det »de syv døtre av havet« (secht n-ingen trethan) som i irsk gudetro spiller en liknende rolle som nornerne i den norrøne, og andre hedenske guddomme. Slaget ved Clontarf i 1014 er
- ↑ Jfr. Dobtin, Manuel de l’antiquité celtique, 268–295.
- ↑ The Glossary of Cormac, p. 23.
- ↑ Se artikelen Brigida i »Realencyklopädie für protestantische Theologie und Kirche« III, 406.
- ↑ At irerne ogsaa hadde præstinder, vet vi fra flere kilder.
- ↑ A Miscellany, Presented to J. M. Mackay, L. L. D. 1911. S. 226–232.
