ældste goideliske indvandring, men bare av den indvandring som paa 400- og 500-tallet f. Kr. foregik til vestkysten av England og Skotland. Ett spor er der dog mulig. Ptolemæus sætter ved det sydøstlige hjørne av Irland en stamme ved navn Brigantes. Samme navn finder vi ogsaa i Britannien, der briganterne i det første aarh. e. Kr. hadde et mægtig rike i det nuværende Yorkshire. De belgiske kolonier i Britannien laa paa sydkysten og synes ikke at ha naadd længer end til Themsen og Bristolkanalen. Briganterne maa derfor være indvandret tidligere og da er det mulig at de er levninger av de ældste goideliske indvandrere som siden hadde antat briternes sprog.
Mac Neill søker at vise at kelterne først er kommet til de britiske øer i jernalderen, da de hadde sin stortid og foretok sine store vandringer til Italien, Balkanhalvøen og Lilleasien. Han mener at vi ikke maa lægge for stor vægt paa at goidelerne har bevaret indogermansk q i fremlyd, mens briterne og gallerne ikke har det. Men sprogforskerne er samstemmig av en anden mening. Saaledes siger Holger Pedersen, en av de første kjendere av de keltiske sprog: »Men Goidelisk (Irsk) maa under alle Omstændigheder meget tidligt have skilt sig ud fra de øvrige keltiske Dialekter, baade dem i Britannien og dem paa Fastlandet. Og da Udskillelsen maa have fundet Sted i Goidelernes afsondrede Boliger, maa de selvsagt meget tidligt (man gætter: før Aar 800 f. Kr.) have været tilstede der[1]«. Mac Neill fremhæver ogsaa (s. 51) efter Coffly (»Bronze Age in Ireland«, 5) at det ikke er noget bestemt skille mellem de forskjellige avsnit av bronsealderen i Irland. Men han maa dog indrømme at det ogsaa i Storbritannien og Irland findes saker av Hallstadt-typen – den keltiske yngste bronsealder og ældste jernalder kaldes som bekjendt Hallstadt-tiden, efter en plass i Øvre Østrike der de vigtigste fund er gjort. En kunde kanske med Heinrich Zimmer i sin avhandling »Auf welchem Wege kamen die Goidelen vom Kontinent nach Irland?« (Abhandlungen der königl. preuss. Akademie der Wissenschaften vom Jahre 1912), som Mac Neill merkelig nok ikke nævner, si at goidelerne er indvandret til Irland ikke fra Britannien, men fra Vestfrankrike og at de har
- ↑ Irland, redigeret av Kai Friis-Møller, 101 f.
