Evin Mac Neill, Phases of Irish History. Dublin 1919
(ny utg. 1920). M. H. Gill & Son, Ltd. 8vo. 364 s.
Det som er hændt i de sisste aar, har mellem meget andet bragt Irland i forgrunden i folks bevissthet. Vi har begyndt at skjønne at irerne er en nation, og har glædet os ved at de har faat den plass, som tilkommer dem, som en selvstyrende nation indenfor det britiske verdensrike. Vi nordmænd ser vel ogsaa paa Irland med større interesse end de fleste. Vi vet at vore forfædre i vikingetiden har sat bo i Irland og ledet øens utvikling ind i nye baner. Til helt ned imot 1300 talte austmændene, som nordmændene i Irland blev kaldt, sit eget maal, levde under sine egne love og følte sig som en særskilt nation. De holdt sig længst i byerne der de drev skibsfart og handel. Duald Mac Firbis, en av de sisste store »frode mænd« i Irland, sier i sit vældige, endda bare tildels utgivne verk Leabhar Genealach (»Stamtavlebok«) som gjør rede for alle irske klaner og er fuldendt i aar 1650, at »med hensyn til storparten av kjøpmændene i Ath Cliath (ɔ: Dublin) op til denne dag, saa er de ættet fra Amlaibh Cuaran og fra Sadbh, datter av Brian Borumha som var hans hustru da slaget ved Clontarf blev utkjæmpet«. Og han føier til: »Saaledes staar efterkommerne av denne Amlaibh Cuaran i byen Ath Cliath imot goidelerne i Erin[1]«. Amlaibh Cuaran er den navngjetne Olav Kvaaran som sagaerne kalder ham, som i 937 blev slaat ved Brunanburg i England og som døde paa pilgrimsfærd til Iona i 980. Duald Mac Firbis vil med andre ord si at
- ↑ On the Fomorians and the Norsemen by Duald Mac Firbis, ed. by Alexander Bugge, p. 11.
