lagting, som Haakon organiserte, er helt anderledes folkelige institutioner end deres angelsaksiske forbillede. Dette svarer mere til vore senere riks- eller høvdingemøter end til vore lagting. Disses indførelse maa betegnes som en i den germanske retshistorie enestaaende legislativ bedrift. Efter dette forbillede blev saa i 965 den islandske lǫgretta dannet; men her blev lagtinget forbeholdt lovgivningsmyndigheten alene. Den høieste domsmyndighet fik særegne organer.
5. Magnus Lagabøters reform av Gula- og Frostatinget
og Islands alting. I Magnus Lagabøters tingfarebolk
er der sondret mellem fællesreglerne for det hele
land, som er optat i kap. 1 og 3 ff., og særreglerne for
det enkelte lagtings nævndemænd, som findes i kap. 2
og lyder forskjellig i de 4 utgaver av Landsloven.
Jeg har allerede foran under forsøket paa at rekonstruere F I 1 medtat Landsloven I 1 om nævndemændenes opnævnelse paa midfastetinget, som jeg antar stammer fra F I 1. Særlig taler herfor, at nævndemændenes kvalifikationer stemmer overens med de tilsvarende regler for Øyratinget i F I 4. Sammesteds har jeg ogsaa optat reglerne for nævndemændenes antal og diætpenge efter Frostatingsutgaven av L I 2. Nogen absolut sikkerhet for, at disse tal stemmer med tallene i det defekte F I 1, har vi jo ikke; men den omstændighet at repræsentationen for den gamle Trøndelag stemmer overens med lagrettemændenes antal fra de samme fylker i F I 2, er i mine øine omtrent avgjørende Den konservative fastholden av en sterk bonderepræsentation, som Frostatingslovens I 2 høilydt vidner om, træder endnu skarpere frem i Frostatingsutgaven av Landsloven: ti vi maa gaa ut fra, at det ikke har lykkedes Magnus Lagabøter at reducere Frostatingets nævndemændskorporation paa samme
