Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu/351

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
345
DE »YTRE« ALMENNINGER


4. Landvorden forveksles ofte med Grundleie og lignende, men er en helt selvstændig Afgift.

5. Den svaredes kun af Fiskere fra de Vær, som tilhørte Kongen, eller af ham var solgte til private Personer.

6. Ved Salg af Fiskevær gik Kongens Ret til Landvorde og Forkjøb over til Kjøberen.


Spørgsmaalet om de »ytre Almenninger« og disses Overgang til Fiskevær er et Spørgsmaal af stor praktisk Betydning, som trods alt, hvad der er gjort i den senere Tid for at rette paa Forholdene, dog langt fra endnu er løst. For at kunne løse de ofte vanskelige og indviklede Forholde maa man gaa tilbage til det gamle Almenningsforhold og søge at finde Sammenhængen mellem Nutiden og Fortiden.

Men Spørgsmaalet er desuden af stor videnskabelig Interesse. Vore Historikere synes dog ikke hidtil at have ofret det nogen synderlig Opmerksomhed, og det er derfor endnu for en væsentlig Del ubearbeidet. Jeg har forsøgt ovenfor at give nogle Bidrag til Løsningen, men jeg føler selv, at der mangler meget. Jeg er ikke i Tvivl om, at naar man havde Tid og Taalmod til at gjennemgaa Fogedregnskaber og Retsprotokoller for de tre–fire sidste Aarhundreder, skulde man finde langt flere Oplysninger.

Det vilde især være af Interesse at faa at vide, om man ikke kjendte ytre Almenninger par Kysten søndenfor Aalesund, og i saa Fald, hvad Grunden dertil kan antages at have været. Ligeledes burde det undersøges nærmere, om den Opfatning af Landvorden, som jeg ovenfor har gjort gjeldende, findes begrundet i Kilderne.

Almenningsspørgsmaalet er i det hele et af de interessanteste Spørgsmaal i vor Historie og kaster Lys over mange andre Forholde.