Naar jeg saaledes har hævdet, at Fiskeværene er Levninger
af de ytre Almenninger og som saadanne oprindelig
har tilhørt Kongen, maa dette ikke forstaaes saaledes,
at jeg derved mener, at alle Fiskevær i Nutiden har denne
Oprindelse. Det maa paa Forhaand antages, at Fiskevær
ogsaa kan opstaa af eller paa private Eiendomme, og herom
vil der nedenfor blive nærmere Tale. Her er Meningen
kun at fastholde, at de ældste Fiskevær som Regel maa
antages at have været oprindelig Kongens Almenning.
Men det, som her i denne Forbindelse er det vigtigste og tillige det vanskeligste Spørgsmaal, er, hvad Landvorden oprindelig var. Jeg har ovenfor gaaet ud fra, at den var Navn paa den Afgift, som Brukerne af de ytre Almenninger skulde betale til Kongen, d. e., som Fiskerne skulde svare, fordi de fik Tilladelse til at opholde sig paa Fiskeværet og herfra ro ud til Fiskerpladsene eller gjøre Udror. Herfor har jeg dog ikke endnu leveret noget Bevis, hvad jeg nu maa forsøge at gjøre.
Opfatningen af Landvorden har været forskjellig lige til den sidste Tid, skjønt det unægtelig er blevet mere og mere Enighed herom. Alle har forstaaet, at det var en gammel Afgift, nærmest som en Slags Skat eller lignende, som paahvilede enkelte Bønder ude i Fiskedistrikterne. Herom er vistnok alle enige for Tiden og ligesaa om, at den skrev sig fra Kongens Eiendomsret til Almenningerne, men her indtræder Uenigheden.
Den nævnte Kommission udtaler i sin ovenfor citerede Indstilling om dette Punkt: »Der har tidlig været svaret en Afgift for Brugen af Landet under Navn af Landvørde eller Landvarde. Oprindelig blev den erlagt til Kongen som Overherre til alt Landet, og den fik derved nærmest Udseende af et Slags Kronindtægt eller Skat. Da Harald Haarfager havde tilegnet sig Odelen og erklæret Havet for Kongens Eiendom, maatte alle Fiskerne betale ham
