dragendet og foreslog, at Bønderne skulde forbydes al Hugst uden Lensmandens Udvisning efter Amtets nærmere Bestemmelse.
Stiftamtmand Moltke afgav en længere Erklæring herom og sluttede sig til Fogdens Forslag. Han omtaler Haandsagskuren, som nu var blevet tilladt, som en alvorlig Fare for Almenningerne.
Der kan saaledes efter dette ikke være Tvil om, at Haandsagen er kommet i Brug i det Trondhjemske omkring 1780, og der er da al Grund til at antage, at det ikke kan være hengaaet ret mange Aar, siden den kom til Landet. Sandsynligvis er dette skeet omkring 1770.
Hermed stemmer ogsaa de Erfaringer, som jeg har gjort i andre Bygder. Vel har jeg ikke fundet Haandsagen omtalt her paa denne Tid; men det har lidet at sige, da man maatte anstille meget indgaaende Undersøgelser i hver enkelt Bygd, om det skulde have nogen Betydning. Jeg holder mig kun til Traditionen, som viser hen til Slutningen af det 18de Aarh. eller Begyndelsen af det 19de, og til de Erfaringer, jeg har gjort ved at undersøge gamle Bygninger.
Haandsagen fandt særlig Anvendelse paa Skibsmaterialer. Som nævnt kunde man ikke her anvende de gamle Vandsager; men Haandsagen passede her ypperlig, da man kunde skjære Tømmeret, hvor langt det var, og samtidig ogsaa skjære det, om det var bøiet. Ligeledes kunde man nu skjære Hustømmeret, hvorved man baade udnyttede det bedre og det blev jevnere. Man pleiede kun at tage en Planke paa 4ʺ Tykkelse af hver Stok. Senere begyndte man at kløve Stokkene i to; men da maatte Tømmeret være meget større eller tykkere, mindst en 2–10ʺ Top. Det sidste er, at man bygger af 3ʺ Planker.
Nu er Haandsagen afløst af fuldkomnere Sager, som jeg her ikke skal gaa nærmere ind paa. Haandsagen ud-
