Staalblad af den Beskaffenhed, som et Sagblad maatte have, som skulde drives af Haandkraft, for at det kunde være praktisk brugbart? England var det Land, hvor man først opnaaede den tekniske Dygtighed paa Jern- og Staalfabrikationens Omraade, at man kunde fremstille et saadant Sagblad, og dette skede i Løbet af det 18de Aarhundredes sidste Halvdel.
Paa denne Tid er det ogsaa, at Haandsagen først optræder i vort Land. I Rigsarkivet findes i Afdelingen Rentekammeret, Pakke 16, Almenninger, et Andragende af 11te Mai 1786 fra Olav Mikkelsen Reppe i Værdalen til Kongen, hvori han ansøger om Tilladelse til at hugge 25 Tylfter Sagtømmer aarlig i Svarthovd Almenning og skjære det med Haandsag mod at betale samme Skat som for Vandsagen var bestemt, d. e. 24 Skill. pr. Tylft Bord i Bordskat og Sagmesterskat, tilsammen 9 Rdl. 89 Sk. Fogden anbefaler Andragendet, men Amtmand Fjeldstad udtaler sig bestemt imod det. Han ser en stor Fare for Almenningerne i Haandsagen, som omtales som netop kommet i Brug. Han omtaler, at man rundt omkring i Skogen opsatte Sager og skar Bord og Planker, hvorved Anledningen til at udnytte Skogen og udhugge den var blevet betydelig større end tidligere. Andragendet blev formentlig ikke indvilget; men Anvendelsen af Haandsagen og Udnyttelsen af Almenningerne paa ulovlig Vis blev neppe stoppet.
En lignende Udtalelse har vi 10 Aar senere angaaende Hegli og Skogns Almenninger i samme Pakke. Kjøbmand Joh. Thonning i Trondhjem havde paa offentlig Auktion kjøbt de nævnte Almenninger. Men han maatte snart erfare, at Bønderne uden hans Tilladelse og uden at bekymre sig om, at han havde kjøbt Almenningerne, hug der uden nogen Udvisning. Han klager herover og beder om Hjælp til at hindre det. Fogden anbefalte An-
