Her dreves ogsaa meget Skibsbyggeri, hvortil Ek anvendtes.
Vandsagen, som altsaa begyndte at komme i Brug i vort Land i Reformationstiden, er efter sit Princip kun en videre Anvendelse af den nævnte Sag. I Virkeligheden har den dog historisk seet ingen Forbindelse med den. Den er indkommet fra Udlandet, enten det nu er fra Tydskland eller Holland, og optages fuldt udviklet, som den kom fra Hjemlandet. Maskineriet var yderst simpelt og tarvelig; den ovenfor nævnte Synsforretning viser os dette. Det allermeste var Træ; Krumtappen var dog av Jern; men det heder, at den ofte ogsaa var af Træ. Men Kraft havde man, og det var Hovedsagen. Sagbladet var af Jern med staalsatte Tænder, meget tykt og plumpt. Jeg har seet enkelte saadanne fra den senere Tid, hvor vi maa antage, at de var adskillig fuldkomnere end i Begyndelsen. Tykkelsen var ikke langt fra 1 cm. og Bredden omkring 10. Det skulde meget til at presse et saa plumpt Redskab gjennem en Tømmerstok; men Kraften drev den; Sagen rev frygtelig, og Skuren var oftest meget skak og skjær, i det hele meget styg; men det var dog en stor Forbedring mod tidligere, og Huggenbordene gik derfor mere og mere af Brug. Der reiste sig efterhaanden Sagbrug i enhver lidt større Bæk, og Skogene blev grusomt herjede.
Naar man undersøger gamle Bygninger, vil man med Lethed kjende alt, som er skaaret med Vandsag, saa styg og oprevet er Skuren. Men aldrig vil man, saavidt jeg har kunnet opdage, finde noget, som er skaaret for Haanden; man vil straks kunne se det, naar man har en liden Smule Erfaring. Øksen er overalt ombyttet med Vandsagen med de grove, store Tinder, og ofte vil man finde begge Redskaber anvendt, idet dog sædvanlig de hugne Bord er ældre.