geledes seks gange. Med undtagelse af Eker og Kongsberg, har han derimod kun en eneste gang været i det indre af landet, nemlig i 1635, da han over Hedemarken og Østerdalen rejste til bjergverket på Kvikne. I Trondhjem har han aldrig været.
Det øjemed, i hvilket Kristian IV hyppigst foretog sine rejser til Norge, var for at være tilstede ved herredagene; af de seksten herredage, som bleve afholdte i hans regeringstid, var han selv personlig nærværende ved de ni. Dernæst var det hans interesse for bjergværkerne, som trak ham til Norge, idet han fem gange væsentlig kom op af den grund, og derhos endnu en sjette gang (1646) efter en herredags afslutning gjorde en rejse til et nyopdaget bjergverk. Det lange ophold i 1602 var især foranlediget ved bjergverksaffærer, og selv i 1624, da han tillige udstak grænserne for sin nye by ved Akershus, gjaldt hans rejse vistnok mindre denne end Kongsbergs sølvgruber. At også Kristiansand anlægges under en rejse til en herredag, er ganske karakteristisk. I mange tilfælde synes også disse rejser mest at være fremkaldte ved kongens lyst til søen; når han således som i 1597 og 1601 blot kom op til Akershus for at være i land et par dage, har det vist især været for at gøre en søtur, han har givet sig ud på rejsen. I en klasse for sig selv står den æventyrlige rejse til Finmarken i 1599, som han foretog for personlig at kunne sætte sig ind i de indviklede forhold i denne provins og hævde Norges højhedsret over Ishavet. Det sidste opnåedes, medens udbyttet af rejsen i den første henseende neppe har været betydeligt, ligesom der heller ikke udrettedes noget til at stanse Russernes overgreb på den murmanske kyst. Også her er det imidlertid mere sømanden, end kongen, der fornemlig træder frem. Den hele rejse er for sin tid en stor mærkelighed, selv om man ikke kan
