søtogt har aflagt i Flekkerø eller under den båhuslenske kyst, saasnart han blot satte foden på norsk grund. Disse 25 rejser foregik til følgende tider:
1. 1591 til Akershus. Slange, 47 flg., Halvard Gunnarssøns Akrostichis (på ny udgiven ved A. E. Eriksen. 1870), Norske rigsregistranter, III, 177–191, Holberg, Danmarks historie, II, 545–548. Hensigten med denne rejse var at modtage de norske stænders hylding, hvilket foregik på hovedtangen udenfor Akershus 8 Juni. Ifølge Slanges beretning kom kongen allerede 25 Maj til Oslo (d. v. s. Akershus); de i rigsregistranterne indførte breve, som ere udstedte under opholdet i Norge, ere daterede Akershus 5–12 Juni, medens et brev er dateret København 2 Juni og således må være expederet gennem den i København tilbageværende del af kancelliets personale. Sådanne uregelmæssigheder som denne, at breve, der ere udfærdigede i kongens navn, ere daterede fra steder, hvor han på den angivne tid vitterlig ikke var, forekomme også senere, selv efterat Kristian IV i eget navn havde overtaget regeringen, og denne ikke længere førtes af rigsråderne.
2. 1597 til Bahus og Akershus. Norske rigsregistranter, III, 494–496, hvor der er indført breve, som ere daterede Båhus 22 Maj og Akershus 25–26 s. m. Dette ophold omtales også i Akershus lens regnskaber for 1597r– 1598, hvoraf det sees, at der bl. a. medgik til kongens og hans følges bespisning, medens de i disse få dage vare på slottet, 3 ahmer rhinsk vin, 11 tønder øl, 1 tønde skonroktvebakker, 1 tønde kringler, side flesk, 18 gåsekropper, 9 lam, 8 høns o. s. v. Derhos blev der under kongens ophold, og da statholderen Axel Gyldenstjerne drog fra slottet, bortskudt 270 skålpund krudt. Dette var Kristian IVs første besøg i Norge, efterat han selv havde overtaget rigernes
