rejser. For at få fuldstændig vished gennemgik jeg derpå de øvrige trykte kilder, hvor jeg i denne henseende kunde vente at finde oplysninger, først og fremst Norske rigsregistranter, hvor kongebrevenes datering yder en god, om end ikke aldeles sikker vejledning, og de bevarede af kongens skrivkalendere. Dertil kommer som pålidelige kilder Eske Brocks, Carisii og Sigvard Grubbes dagbogsoptegnelser, forsåvidt disse ere trykte i forskellige samleverker, og (tildels) de såkaldte Hofnagelske optegnelser, som rigtignok have lagt to af kongens besøg i Bergen (1599 og 1604) sammen til et. De øvrige trykte kilder ere i regelen af mindre betydning, idet de for det meste kun støtte sig til Slange, der f. ex. har været den eneste kilde for, hvad Garde i sine for øvrigt meget fortjenstfulde skrifter meddeler om Kristian IVs norske rejser. Jeg har dog alligevel gennemgået flere sådanne verker, men uden der at finde mange oplysninger for emnet. Af megen betydning ere derimod de i rigsarkivet opbevarede lensregnskaber, i hvilke jeg har fundet flere bidrag til nærmere at bestemme kongens ophold i Norge; deres masse er imidlertid så stor, at jeg i regelen ikke har kunnet benytte dem på anden måde end ved at følge de trykte kilder som vejleder ved undersøgelsen. Der er således fremdeles nok en mulighed for, at der i disse kunde findes notitser om andre, ellers ukendte kongens besøg, skønt dette ikke i noget tilfælde kan være særdeles mange.
I disse forskellige kilder har det i det hele ikke været muligt at finde mere end to besøg, som Slange ikke nævner, så at han altså i dette punkt viser sig ganske pålidelig. Der kan således ikke med sikkerhed påvises mere end 25 rejser, som Kristian IV har gjort til Norge i sin 60årige regeringstid, og for at få selv dette tal ud, har det endog været nødvendigt at medtage ethvert besøg, han under sine
