af de nordiske Fundgruber, kunde man dog deraf slutte tilbage til ældre Sagn og Myther. Men hvor let det er her at tage Fejl, viser et Exempel fra Grimm selv. Vi kjender alle Gudinden Saga, Odins Veninde, som i Søkkvabekk hver Dag med Odin drikker „glade af gyldne Kar“; hende har Mythologerne i Slutningen af forrige Aarhundrede gjort til Sagaens eller Historiens Gudinde, og Digterne har sunget om hendes „Griffel og Skjold“ og om hendes „dybe Væld“. Nu havde Grimm i tyske Digte fra Middelalderen fundet en „Frau Aventiure“ (Fru Eventyr), som de tydske Digtere anraabte ligesom de gamle græske Muserne; stiller man hende sammen med Saga blir det saaledes tydeligt, at baade Nordboere og Tydskere (altsaa fra umindelige Tider) havde en Historiens Gudinde. Det er først naar disse to (Saga og Aventiure) stilles ved Siden af hinanden, at Gudinden blir saa ærværdig; i Virkeligheden beror den hele „Mythe“ paa en Skuffelse som saa mange saakaldte Myther. Gudinden hedder ikke Saga, men Saaga, Seersken[1], og hverken Snorre eller de gamle Digte ytrer en
- ↑ Sága anser jeg kun for et andet Navn paa Frigg. Naar undtages i Skaldeomskrivninger (hvor Saga betyder „Gudinde“), omtales hun i hele den gamle Litteratur kun paa to Steder, og disse to reducerer sig egentlig til et, thi Snorres eneste Kilde for Omtalen i Gylvaginning („Sága bor i Sökkvabekk, det er en stor Bolig“) er Grimnismál. Dette Digt opregner, som man ved, alle Guder og Gudinder med deres Boliger, nemlig: 1. Þórr. 2. Ullr og Freyr. 3. Vali. 4. Sága 5. Óðinn. 6. Skáði. 7. Baldr. 8. Heimdallr. 9. Freyja. 10. Forseti. 11. Njörðr. 12. Viðarr. Digteren maa her enten have begaaet den meningsløse Fejl at udelade Frigg, Himmeldronningen, af Gudindernes Tal, skjønt han nævner tre andre, eller ogsaa har han nævnt hende under et af de tre Navne Det har ogsaa altid været sagt, at Saga omtales saa, at hun enten maa være Odins Hustru eller hans Datter; det sidste er dog kun en Udvei, man har søgt for ikke at faa noget Rivalforhold mellem Frigg og Saga, vistnok ogsaa fordi hos Grækerne Historiens Muse var Zeus’s Datter. Verset antyder aabenbart,
